”Politiets Betændte Øje”



Køb her


POLITIETS BETÆNDTE ØJE handler om kriminalitet,
moral, etik, magt og politik.
Den foregår på en politigård uden for københavn i 2006.
Det er tiden efter Muhammedkrisen.
Politikerne indføre en ny terrolovgivning,
der giver yderligere beføjelser til PET og åbner mulighed
for udemokratiske tiltag.
Samtidig venter en politikredsreform lige om hjørnet.








”En Anklagers Tilståelser”



Køb her


Henrik Werner Hansen var chefanklager ved politiet i Kolding i tiden 1980-2006.
I EN ANKLAGERS TILSTÅELSER beskriver han de mest spektakulære straffesager, som han som anklager ved retten i Kolding og i Vestre landsret har ført for anklagemyndigheden.
“Heidisagen – Sagen om ligskænding – Münchausen by proxy – En sag om mange milliarder – Drab eller selvmord – En dommerskandale – Den kværulantforykte mand – kan børn vidne mod sine forældre? – Daghøjskole-sagen – Guldfiske-sagen – Selskabstømning. ”






"Vogterne i helvedes forgård"


Køb her


Gestapo opererede i Danmark efter samarbejdspolitikkens sammenbrud den 29.august 1943. I Kolding blev Gestapo indlogeret på Staldgården ved Koldinghus. Fra oktober 1943 til maj 1945 arresterede Gestapo i Sydjylland omkring 1.350 personer, som alle blev anbragt på Staldgården..

49 af de arresterede døde i tyske kz-lejre eller under anholdelse. Andre 15 blev henrettet af tyskerne. Staldgården med celle II er den eneste tilbageværende lokalitet, der vidner om Gestapos rædselsregime under besættelsen.

Lektørudtalelse:
“Kom med på en skræmmende rejse til dengang under besættelsen, hvor Gestapo- hjulpet af danske bødler- skabte et rædselsregime i Kolding.

Fængslende og velskrevet lokalhistorie om et stykke af Danmarkshistorien vi aldrig må glemme.




”Kamæleonen er hele historien om Jenny Holm (1916-1999)”


Haase forlag: maj 2016


Jenny Holm kvinden der var Gestapo-agent, men som mod krigens slutning skiftede side. Det er også historien om hendes talrige ofre og elskere, og om ægtemanden der i over 50 år var uvidende om hendes fortid.

Efter retsopgøret og nogle års afsoning formåede Jenny Holm at skjule sin nazistiske fortid for omverdenen, og hun skabte sig en helt ny identitet som en berømt og feteret healer.

Anmeldelser:
Politiken: * * * * – en spændende beretning.






”Justitsmord – sagen om hypnosemordene”


Saxo


Den 29. marts 1951 går en bevæbnet røver ind i Landmandsbanken på Nørrebrogade i København. Her kræver han kassebeholdningen udleveret, men inden man ser sig om, ligger to bankfunktionærer døde på gulvet. Røveren stikker af på cykel, men bliver kort efter anholdt.

Bankrøverens navn er Palle Hardrup. Han indrømmer først beredvilligt røveriet, men angiver senere, at en tidligere medfange i Horsens Statsfængsel har hypnotiseret ham til at begå forbrydelsen. Denne mand hedder Bjørn Schouw Nielsen.

Dette skulle blive starten på en af Danmarkshistoriens mest mærkværdige retssager, og retfærdighedens langsommelige maskineri begyndte at kværne. Men fik sagen en retfærdig udgang? Kan man hypnotisere en anden til at begå mord? Var det virkeligt hypnosemord – eller var det et dansk justitsmord?


Anmeldelser:
“Samlet konklusion: En velskreven og grundig gennemgang af en af eftertidskrigens mest opsigtsvækkende og mærkværdige retssager” Bibliotekernes lektørudtalelse




”En moderat tilstand”



E.C. Edition 2010


En samfundskritisk krimi, der i lyset af Muhammedtegningerne og de udvidede beføjelser til PET sætter vor terrorbekæmpelse under debat. Er vi ved at tabe krigen imod terror?
Handlingen:
Vicekriminalkommissær Jan Helmer Larsen møder ikke op på sin arbejdsplads. Politiet tager ud til hans hjem. Her finder de vicekommissæren i dyb chok. Hans kone, Marianne er død. Hendes lig er maltrakteret. Det ene øje er væk, og der mangler store lunser af hud og hår fra hendes hoved. Hendes mand bliver mistænkt for mordet, og han anbringes af politiet på en hemmelig klinik, indtil han er i stand til at blive afhørt.


Bogens hovedperson er Janus Larsen. Han er souschef i kriminalpolitiet, og han tror ikke på, at hans chef er morderen. Da han begynder en nærmere efterforskning opdager han en mystisk forbindelse mellem hans chef og en bosnisk jazzmusiker med en blå ørenring, der muligvis er identisk med en eftersøgt krigsforbryder. På den hemmelige klinik befinder sig også den autistiske pige, Bea, der kender manden med den blå ørenring, men det gør ledende folk fra PET og politiet også. Et planlagt bombeattentat mod Parken i København begået af muslimske terrorrister forhindres i sidste øjeblik. PET tager æren, men hvem ståe egentlig bag?


Anmeldelser:
”For at sige det kort: godt gået” * * * *
Nordjyske


”Spændende og medrivende samfundskritisk krimi-debut, hvor man virkelig kommer med bag de lukkede døre på en dansk politistation”
Litteratursiden


”Der er det hele. Det er en af de mest spændende og tankevækkende spændingsromaner, som har set dagens lys i år. Og det er en fortælling, som nok skal skabe debat.”
Krimicirklen